Fredag var det "nine eleven" - 11. september og selvom det er 14 år siden 2 flyvemaskiner blev tvunget til at flyve ind i World Trade Center tårnene i New York og efterfølgende styrtede sammen, er 11. september stadig for mig en dag, der bør markeres. Memorial day som dagen kaldes i USA.Det var et angreb på hele den vestlige verden; fysisk rettet mod USA men som i min opfattelse et angreb på alle os, der vil frihed og demokrati. Så derfor mindes jeg også d. 11. september - både med eftertænksomhed og med lys i vinduerne - ganske som jeg også har d. 4. maj, hvor vi fejrer den danske befrielse!
Jeg tænker på de 343 politimænd og kvinder og brandfolk, der mistede livet for at prøve at redde andre. De gik op i tårnene for at redde folk ud - velvidende at de ikke selv kom ned igen!
De første år efter 11. september 2001 holdt jeg faktisk fri på d. 11. september, hvis det var en hverdag og fulgte alle udsendelser på danske og udenlandske tv kanaler.
I 2006 var min kæreste og jeg i USA og d. 11. september var vi selvfølgelig i New York - på 5 års dagen for sammenstyrtningen. Vi kunne ikke komme helt ned på Ground Zero området - det var selvfølgelig kun de pårørende, men vi kunne høre navnene på de dræbte blive læst op. Men det var en smuk og rørende oplevelse at gå rundt i New York i de forskellige precincts, hvor de lokale brand- og politistationer holdt deres egne mindehøjtidligheder for de dræbte, der havde tilhørt deres station eller stigevogn.
Selvom der var mange mindehøjtidligheder rundt omkring var det faktisk også godt at opleve at New York og dens indbyggere også var på vej videre, for der blev også spillet musik i mange af parkerne og vi kunne mærke at dagen blev brugt til eftertænksomhed, men også til at se fremad.
Det er godt at mindes, men det er også godt at kunne se fremad, når den første sorg har "lagt sig".
Og Mads og jeg skal selvfølgelig til New York igen på et tidspunkt - på en 11. september og se "Freedom Tower".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar