Udover håne-retten var det sådan, at man betalte et beløb afhængig af hvordan ens fiktive hold havde klaret sig. Den var i virkeligheden bare en sjovere måde at skrabe nogen penge sammen på og så gik vi ud og spiste for det indsamlede beløb hvert halve år. En skæg måde at have lidt kollegial fællesskab på.
Og selvom kollegaholdet gik i sig selv sidste år, fordi vi qua organisations ændringer blev flyttet rundt i koncernen, har jeg fortsat med at spille med i Drømmeholdet - p.t. med mig selv. Men jeg har det nu meget sjovt med at skifte ud på holdet, vurdere hvem, der slår hvem og alt det der.
Så tror måske nok min kæreste nogen gange er lidt træt af mig om fredagen, når jeg sidder derhjemme med computeren om eftermiddagen, vurderer for og i mod og grubler over hvilke spillere, der nu evt. skal skiftes ud.
Og det hele skal selvfølgelig foregå i sidste øjeblik, så jeg får alle karentæner, skader m.v. med, så inden længe sidder jeg derhjemme og brummer ved pc'en.
Let the show begin :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar