lørdag den 10. oktober 2015

Kulturaften i Odense


Sidste fredag var min kæreste og jeg til kulturaften i Odense - det er altid den første fredag i oktober, hvor en masse af byens museer, institutioner, kirker og andre attraktioner byder indenfor. Og så handler det ellers bare om at vælge et par ting ud.

Sidste år var vi f.eks nede i Retten i Odense og overvære en (godt nok fiktiv) retssag; vi har også besøgt en del af byens museer og nogen gange er det også bare fedt og gå rundt og "opleve" byen. Vejret var godt i år - tørvejr og ikke for koldt; til gengæld var vi lidt bombede, så derfor blev det ikke til den helt store by-tur for os. 

Vi var lige forbi Brandts, hvor en af vores rigtig go'e venner bestyrer museumsbutikken og derefter gik turen til Odense Domkirke, hvor Struer Brass Band spillede forsk. klassiske musik stykker. Domkirken er vi begge vilde med og det var en meget meditiativ oplevelse at høre den smukke musik i det fantastisk smukke rum som Domkirken jo i virkeligheden er. Og selvom kirkesæderne ikke indbyder til at slå sig ned i længere tid, så var det helt vidunderligt at sidde og lytte til musikken og glemme alt om tid og sted.

Hver fredag er der det der hedder "Natkirke" i Domkirken; ind i mellem kan vi godt finde på at gå forbi og sidde 10-15 minutter og lytte til den musik, der spilles. Det kan være harpe, violin eller andet, men altid smuk klassisk musik, der indbyder til eftertanke og ro. 
Min kæreste og jeg har så også den tradition, at vi efter et besøg i natkirken, gerne slutter af med en månedens øl på Bryggeriet Flakhaven. Så mer' hellge er vi altså heller ikke :-)

Du kan læse mere om natkirke i Domkirken på http://odense-domkirke.dk/page/294/natkirken





søndag den 4. oktober 2015

Besøg på TV2 Fyn

Torsdag aften var vi på rundvisning på TV2 Fyn, hvor receptionisten Marianne, som jeg også kender fra min netværksgruppe, viste os rundt. 

Jeg synes altid det er spændende at komme på virksomhedsbesøg, så da min kærestes fagforening havde en rundvisning på TV2 Fyn på programmet var det bare om at slå til.

Interessant at komme "behind the camera" og se hvor mange knapper, der skal trykkes på og hvor mange lamper, der hænger i loftet, mens f.eks. TV2 Fyns nyhedsudsendelse kl. 19.30 sendes. Vi så deres bil-park og der er godt nok meget isenkram i de biler og det gør det muligt for dem at redigere, mens de kører i bilen.

Vi fik desuden hilst på en af værterne, Thomas Mengers Karstensen, da han var færdig med nyhedsudsendelse. Han var oplagt og fortalte noget om hvordan det er at være tv-vært og noget om at have is i maven til at kunne håndtere alle mulige og ikke mindst umulige situationer, hvis teknikken driller eller hvis politikeren slet ikke svarer på det han bliver spurgt om.

Så jeg tror vi kommer til at se TV2 Fyn nyhederne lidt andre øjne, nu efter at have været på besøg på Olfert Fischers vej.

onsdag den 30. september 2015

Køkkentjansen

Jeg har en fantastisk kæreste, der elsker at lave mad, så det er sjældent jeg er i køkkenet - en gang i mellem hjælper jeg med at snitte lidt grøntsager - men det er som regel det.

Lige i øjeblikket har min kæreste ret lange arbejdsdage, så'en omkring 12 timer, så nu er jeg i gang med at genopfriske mine køkkentalenter.

I går stod den på spaghetti bolognaise - en af vores ynglingsretter - og som du kan se af billederne forsøger vi os at gøre den sund med masser af grøntsager: gulerødder, løg og champignon. Og hvad man ikke kan se af billederne, hjemmedyrkede krydderier fra terrassen. 


Vi er dog ikke kommet dertil endnu at vi har udskiftet spaghettien med squash strimler, men måske det kommer en dag :-) 

Men der var ros fra den normale chef kok!


fredag den 25. september 2015

Drømmeholds-fredags-grublerier

Fredag er drømmeholds-dag - jeg elsker fodbold som i elsker fodbold og har spillet med i Ekstrabladets online fodbold turnering de sidste 5-6 år. Og indtil sidste år var det sammen med nogle kolleger, hvor vi satte hvert vores hold.

Udover håne-retten var det sådan, at man betalte et beløb afhængig af hvordan ens fiktive hold havde klaret sig. Den var i virkeligheden bare en sjovere måde at skrabe nogen penge sammen på og så gik vi ud og spiste for det indsamlede beløb hvert halve år. En skæg måde at have lidt kollegial fællesskab på.

Og selvom kollegaholdet gik i sig selv sidste år, fordi vi qua organisations ændringer blev flyttet rundt i koncernen, har jeg fortsat med at spille med i Drømmeholdet - p.t. med mig selv. Men jeg har det nu meget sjovt med at skifte ud på holdet, vurdere hvem, der slår hvem og alt det der.

Så tror måske nok min kæreste nogen gange er lidt træt af mig om fredagen, når jeg sidder derhjemme med computeren om eftermiddagen, vurderer for og i mod og grubler over hvilke spillere, der nu evt. skal skiftes ud.

Og det hele skal selvfølgelig foregå i sidste øjeblik, så jeg får alle karentæner, skader m.v. med, så inden længe sidder jeg derhjemme og brummer ved pc'en.

Let the show begin :-)

mandag den 21. september 2015

Begravelse

Lørdag var jeg til begravelse ved min onkel; han blev 77 år; havde været syg et par år - ret slemt med "kol", så selvom det altid er trist, når et menneske dør, så er der altså også nogen gange, hvor man med rette kan sige, at den døde har fået fred.

Og det er faktisk helt legalt i min verden at se det på den måde. Der er jo også nogen pårørende, der skal leve videre og det kan være ret hårdt at se på et familiemedlem, der har det rigtig skidt.

Det ændrer så ikke ved, at det - synes jeg - selvfølgelig er trist, når personen dør. Og det er altid trist at deltage i en begravelse og jeg tror, at uanset om jeg kender vedkommende eller ej, så vil hele stemningen til en begravelse påvirke mig. Fordi det at deltage i en begravelse både er et farvel til den døde person, men også noget med, at det "åbner" en "dør" til et eller andet, der tidligere er sket i mit liv og som jeg måske ikke helt fik forholdt mig til på det tidspunkt. Så selvom jeg bliver berørt, er det ikke altid jeg kan finde frem til hvad årsagen så er til at jeg bliver rørt. Men det jeg har lært er det at det med grunden ikke er så vigtigt - det vigtigste er faktisk at tillade sig selv at blive rørt eller påvirket af noget.

Jeg er født og opdraget til at det der med at være ked af noget, det er jeg ikke - næh "det er et af de slag livet gi'r", "man bider tænderne sammen og så kommer man videre" eller også snakker vi bare om noget andet.

Men heldigvis er jeg er i gang med at blive mønsterbryder og lære at acceptere, at det er ok at blive ked af det og det er ok at græde en gang i mellem; at det ikke er pinligt, men kan være en sund proces, der renser ud i systemet. Det er en lang og svær proces med min bagage og opdragelse, men jeg er på vej...

søndag den 13. september 2015

Nine eleven

Fredag var det "nine eleven" - 11. september og selvom det er 14 år siden 2 flyvemaskiner blev tvunget til at flyve ind i World Trade Center tårnene i New York og efterfølgende styrtede sammen, er 11. september stadig for mig en dag, der bør markeres. Memorial day som dagen kaldes i USA.Det var et angreb på hele den vestlige verden; fysisk rettet mod USA men som i min opfattelse et angreb på alle os, der vil frihed og demokrati. 

Så derfor mindes jeg også d. 11. september - både med eftertænksomhed og med lys i vinduerne - ganske som jeg også har d. 4. maj, hvor vi fejrer den danske befrielse! 

Jeg tænker på de 343 politimænd og kvinder og brandfolk, der mistede livet for at prøve at redde andre. De gik op i tårnene for at redde folk ud - velvidende at de ikke selv kom ned igen!

De første år efter 11. september 2001 holdt jeg faktisk fri på d. 11. september, hvis det var en hverdag og fulgte alle udsendelser på danske og udenlandske tv kanaler. 

I 2006 var min kæreste og jeg i USA og d. 11. september var vi selvfølgelig i New York - på 5 års dagen for sammenstyrtningen. Vi kunne ikke komme helt ned på Ground Zero området - det var selvfølgelig kun de pårørende, men vi kunne høre navnene på de dræbte blive læst op. Men det var en smuk og rørende oplevelse at gå rundt i New York i de forskellige precincts, hvor de lokale brand- og politistationer holdt deres egne mindehøjtidligheder for de dræbte, der havde tilhørt deres station eller stigevogn.

Selvom der var mange mindehøjtidligheder rundt omkring var det faktisk også godt at opleve at New York og dens indbyggere også var på vej videre, for der blev også spillet musik i mange af parkerne og vi kunne mærke at dagen blev brugt til eftertænksomhed, men også til at se fremad. 

Det er godt at mindes, men det er også godt at kunne se fremad, når den første sorg har "lagt sig".

Og Mads og jeg skal selvfølgelig til New York igen på et tidspunkt - på en 11. september og se "Freedom Tower".

tirsdag den 8. september 2015

Lidt for kraftig duft af lavendler!

Fik en lidt øv start på min mandag morgen......For at falde til ro søndag aften havde jeg hældt lidt lavendel olie på min hovedpude - åbenbart lidt rigeligt skulle det vise sig mandag morgen, for nu har jeg ikke verdens bedst lugtesans; men det har min kæreste, så han var ikke helt tilfreds, for nu at sige det pænt, da jeg vågnede mandag morgen. 

 "Kæft, det stinker af lavendel i hele lejligheden" proklamerede han og så måtte jeg jo pænt undskylde. Nå, men så var mandag morgen jo lige som begyndt - jeg fik kæmpet mig gennem de sædvanlige morgenritualer og kører med elevatoren ned i kælderen for at hente min cykel. 

Er lige kommet op af kælderen og ca 100 meter, da jeg kommer i tanke om, at jeg ikke har fået ur, halskæde, øreringe m.v. på. Tilbage igen, trappen op til 2. sal, ifører mig juvelerne og ned på cyklen igen - for så at konstatere at jeg har mit medarbejderkort.

Kortet, der sikrer mig indgang i vores firmabygning, ligger oppe i min anden taske i lejligheden. Endnu en tur op ad trapperne til 2. sal for at hente medarbejderkortet og så endelig kan jeg sætte mig på cyklen.

En mandag dømt til at blive træls med den start, hvis ikke det var fordi min kære coach har lært mig nogen tricks med at trække vejret dybt, være i nuet og lige få lidt ro på. Det der med at mærke vinden i ansigtet, når jeg cykler på arbejde, sænke skulderne o.s.v.

Så selv med den start på min mandag morgen endte dagen faktisk med at blive rigtig go'.


søndag den 30. august 2015

Tidligt op!

Vi overlevede den første uge på job efter sommerferien og har heldigvis ikke haft de store planer i weekenden.

Faktisk er vi blevet ret go'e til at stå tidligt op (det gør vi jo også i hverdagene) og dyrke motion. Så senest kl. 8 er vi af sted.

Min kæreste cykler efterhånden hver lørdag med vores nabo og så pudser jeg løbeformen af i mens. Jeg er startet stille og roligt ud med små 3 km løb på omkring 6 minutter pr. km og så går jeg en 5-6 km bagefter.

Søndag tager vi begge løbe-tøjet på, men vi går (i stedet for at løbe) omkring 6 km på en time; min kærestes knæ er ikke lige til at løbe, men når bare vi har løbetøjet på, motiverer det til at holde et vist tempo :-)

Vi har det super godt bagefter og jeg synes også, at der er lidt mere på overskudskontoen. Tit har jeg det egentlig sådan, at når jeg dyrker regelmæssig motion, så skal der lige 10% mere til at slå mig ud både fysisk og psykisk.

onsdag den 26. august 2015

Tilbage fra sommerferie

Tilbage på jobbet igen efter 14 dages sommerferie og jeg synes nu det var lidt hårdt at komme i gang igen i mandags; men måske det bare er et tegn på at jeg har slappet af i ferien :-)

Ulempen ved at holde sen ferie (midt august) er også, at der er ved at være "fuld skrald på", når man kommer tilbage efter endt sommerferie.

Skrivebordet roder allerede på min første arbejdsdag og det har det gjort siden i mandags og det gør det nok også ugen ud.

Men udsigten fra mit skrivebord udover Banegårdspladsen fejler ikke noget, selvom vejret er lidt halvtrist her onsdag morgen.


torsdag den 6. august 2015

Glimmer fra Bit Avant


Faldt lige over et par søde halskæder fra Bit Avant i henholdsvis rosa og blå, som jeg absolut måtte eje. 

Normalt sværger jeg til Pilgrim smykker; de fås i et fornuftigt prisleje og i et væld af farver og former, og så jeg har noget, der passer til det meste af garderoben. 

Men her måtte jeg overgive mig og ud af komfortzonen. Altid sjovt at udfordre sig selv lidt og sætte lidt kulør på tilværelsen.

søndag den 2. august 2015

Weekend i det nordjyske

Puha, så blev det mandag morgen og jeg er ikke bare træt, men træt med træt på.

Vi var på familiebesøg i det nordjyske i weekenden og selve besøget var sådan set hyggeligt nok; vi var bare mega bombede, da vi satte kursen nordpå i fredags og var nok mere til at have smidt os på sofaen. Anyway - vi fik kæmpet os derop og hvad en sjov fredag aften med min far, hans veninde, min bror og svigerinde og vores 3 nevøer.

Fedt at de der der 3 nevøer på 15, 18 og 20 år stadig gider se deres onkel og faster :-) og at de, når de hører vi beærer regionen med et besøg og har meldt vores ankomst ved deres farfar giver udtryk for, at "farfar vi skal da også lige se Mads og Louise, når de kommer her i weekenden". Så alle de der timer på gulvet med lego klodser sammen med drengene gennem årene betalte sig så åbenbart :-)


Ellers gik turen til Aalborg lørdag eftermiddag til Tall Ship Race; en slags sommer-regatta for smukke store gamle sejlskibe hvert år og ca hver 4-5. år anløber skibene en dansk havn.

Der var ca 100 skibe langs kajen i Aalborg og flere af dem kan man faktisk komme om bord på. Skibene ligger så i Aalborg 4 dage inden de sejler videre til næste by. Skibene er et stort trækplaster og der var tusindvis af mennesker, da vi var forbi. En flot og imponerende oplevelse at gå rundt på havnen og beundre de smukke skibe, selvom vi skulle kante os rundt.


Søndag eftermiddag var vi forbi det lokale fiskerleje, Thorup Strand, som er blevet verdensberømt i hele DK efter at "Gutter med kutter" serien blev vist på TV2. En stille sommerregn gjorde oplevelsen med at stå på stranden og kigge ud på havet knap så smuk, men fedt at de 4 lokale fiskere, der er med i tv-serien holder begge ben på jorden og bare er som de er, selvom de har et tv kamera "i røven".

Og Thorup Strand er i den grad kommet på landkortet og faktisk var der pænt med besøgende i deres fiskebutik søndag formiddag.

Her indfangede (læs: indkøbte) vi fisk til aftensmad. Vi blev dog enige om at gemme de fine store rødspætte til mandag aften, hvor vi vil fejre at første arbejdsdag i den sidste uge inden ferien truer er overstået.

Så nu står den på stegte rødspætter, gulerodssalat og nye kartofler hjemme hos os i aften.

mandag den 27. juli 2015

Monday morning blues i moderat grad


Så blev det mandag og jeg har faktisk aldrig rigtigt hørt ind under kategorien af mennesker, der lider voldsomt af ”Monday morning blues” og får det meste af søndagen ødelagt ved at tænke på at jeg skal afsted om mandagen. Jeg er beriget med en ”nu er det sådan det er” tilgang og så tager vi den derfra.

Jeg elsker at møde tidligt på mit arbejde (allersenest kl. 6.45) – inden der bliver fuld skrald på og alle andre møder ind. Jeg er ikke det store snakkehoved fra morgenstunden, men har brug for en stille start på dagen. De sidste mange uger er jeg faktisk begyndt at gå på arbejde – ja, altså gå i stedet for at cykle :-)

Jeg kan godt li’ at mærke havnen og byen vågne; lastbiler der bryder stilheden i gaden og mågerne, der skriger i jagten på morgenmad. Så sænker jeg lige skulderne og trækker vejret lidt ekstra dybt.

Og det bliver måske også til et enkelt ”god morgen” til en forbipasserende (vi er ikke så mange på farten omkring kl. 6.20 i Odense) – sjovt hvordan sådan et ”god morgen” eller et smil fra en fremmed faktisk også kan påvirke resten af dagen i en positiv retning.

Og så er mandag også sommer yoga dag – jeg begyndte at gå til yoga i januar, så ja, jeg tilhører nu også kategorien af mennesker, der har set yoga lyset! 

Udfordrer mig selv lidt her i juli, hvor flere yogahold er slået sammen, så nu er det med andre yoga lærere og andre øvelser end dem jeg var blevet vant til. Men det er vist kun sundt af kommet ud af komfortzonen, men tror nu nok alligevel at mit yoga hjerte er mest til yoga nidra med stort fokus på afspænding. 

Yoga er rigtig godt til at få lidt styr på tanke-mylderet. Så opfordringen her fra er: Prøv det!

torsdag den 23. juli 2015

New girl on the blog

Bum Carla! Så fik jeg oprettet en blog efter at have punket en af vores gode venner med hvorfor han ikke gjorde det; altså lavede en blog! Nå men ”right back at you” tænkte jeg, så hvorfor ikke prøve det selv. Så nu er blog-rejsen startet og så må vi se hvor den går hen.

Og næh, jeg har ikke brugt de sidste mange dage og uger på at gennemtænke min nye blog, hvad skal jeg skrive om o.s.v. Det her er mere en ”nu gør jeg det” og ”ud af komfortzonen ting”. Så åååndskyld hvis jeg kommer til at træde nogen over tæerne undervejs i min læringsproces :-)


Jeg hedder Louise og bor på Odense havn og nyder hvert et sekund.

Min kæreste Mads og jeg købte lejlighed på Englandskajen for ca 8 år siden og det er noget af det bedste vi har gjort – altså udover at møde hinanden. 

Jeg starter lige et billede af den udsigt, der møder os en hel del morgner i hvert fald her i juli.

Om sommeren får vi nemlig stuen udvidet med terrassen og vi har tilbragt masser af timer der! For os er der noget meditativt over at sidde der og kigge ud på havneområdet og bare nyde!

De fleste morgner går jeg på arbejde - op langs havnen mod city og når der er stille og/eller godt vejr kan det tage mig pænt lang tid at gå de få hundrede meter hen ad havnekajen, fordi jeg lige skal have et billede af et eller andet (hurra for mobiltelefoner). 

Men turen hen ad havnekajen gir' mig normalt en god start på dagen og så kan man næsten kaste hvad som helst i hovedet på mig resten af dagen uden at den bli'r ødelagt. Så i dag bli'r også en god dag!